At stå med en kræftdiagnose vækker hos mange et ønske om at tage aktivt del i eget forløb. Enten for at supplere den behandling man modtager på sygehuset, eller for at afsøge nye veje, når standardbehandling ikke er en mulighed eller et ønske.
Denne side er til dig, der søger kvalificeret hjælp og rådgivning. En mulighed, hvor der er tid til at lytte, og hvor vi sammen kan se på, hvordan du aktivt kan styrke din krop og dit velvære.

Jeg hedder Thomas Kjær Uhlig og min interesse for dette felt er dybt personlig. For nogle år siden fik min mor konstateret brystkræft. Som uddannet sygeplejerske satte hun sig grundigt ind i sit behandlingstilbud og fik efter pres oplyst, at den anbefalede kemoterapi ville forbedre 5-års overlevelsen med 2-3 % for hendes specifikke kræfttype. Strålebehandlingen kunne hun ikke få statistisk information om på daværende tidspunkt.
For min mor var de potentielle, livslange bivirkninger en alt for høj pris for en så lille statistisk forbedring. Hun traf derfor et velovervejet valg om at takke nej til både kemoterapi og strålebehandling.
Hendes oplevelse åbnede mine øjne for det store behov, der er for et kvalificeret tilbud til dem, der på et informeret grundlag søger andre veje, uanset om det er som et supplement, eller fordi standardbehandling ikke længere er en mulighed eller et ønske.
Min tilgang tager udgangspunkt i at svække kræften ved at målrette dens fundamentale overlevelsesmekanismer. Hensigten er at skabe de bedst mulige betingelser for din krop, svække kræftcellerne og forbedre din livskvalitet. Strategien bygger primært på:
Min rolle er at tilbyde en kvalificeret, lægefaglig sparring om de muligheder, der ligger ud over standardbehandling.
Jeg vil altid respektere dine beslutninger og ser mit arbejde som et samarbejde med dig i centrum.
Jeg er uddannet læge (speciallæge i øjensygdomme) og har drevet egen klinik siden 2008. Min families erfaring med kræft skabte et stærkt ønske om også at kunne hjælpe mennesker i et kræftforløb. Dette ønske om at hjælpe, har motiveret mig til at sætte mig grundigt ind i feltet, sådan så jeg i dag kan tilbyde en kvalificeret og ansvarsfuld sparring.
Hvis dette føles som en meningsfuld vej for dig, er du velkommen til at kontakte mig for en kort, uforpligtende samtale.
Konsultation og personlig plan: Kr. 3.000,-
Inden konsultationen har vi en kort telefonsamtale hvor vi aftaler, hvad du skal medbringe eller alternativt fremsende inden konsultationen, for at jeg kan være så godt forberedt som muligt. Konsultationen beregnes at vare ca. 50 minutter. Du vil efter nogle dage modtage en personlig plan ligesom jeg vil lægge recepter på de relevante lægemidler ind på apotekets server. Antallet af dage kan variere, da der i nogle tilfælde kan være behov for supplerende blodprøver. Såfremt der skal tages blodprøver, som egen læge ikke vil ordinere, er dette noget du selv skal betale for et sted hvor disse prøver kan tages. Vi kan desværre ikke tage blodprøver i klinikken.
Opfølgning og receptfornyelse: Kr. 750,-
Hver 3. måned er der behov for receptfornyelse efter forudgående blodprøvetagning. Vi taler sammen telefonisk om det videre forløb når jeg har set blodprøvesvarene.
Opfølgende konsultation: Kr. 2.000,-
Efter et års behandling vil jeg typisk gerne se dig igen i klinikken, men det kan naturligvis være før, efter dit behov.
Vores privatlivspolitik indeholder information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
er en del af Thomas Kjær Uhlig Speciallægeklinik
Copyright © TKU Thomas Kjær Uhlig 2023