Anne Birgitte behandler patient med filler
 

Medicinsk Dermaroller behandling

En Dermaroller behandling er en veldokumen­teret behandling, der på skånsom vis, fornyer din hud, gør den tykkere samt stimulerer genopbyg­ningen af kollagen og elastin, de elastiske kom­ponenter i vores bindevæv. En medicinsk derma­roller behandling bliver aktuel, når du ønsker en større effekt, end du kan opnå med dit hjemmerulle sæt. Behandlingerne er til dig, som er glad for dit udseende, men ønsker, at huden ser mere frisk og levende ud. Mangler din hud fugt, og er dine smile­rynker begyndt at "sætte sig", er Restylane Skinbooster muligvis mere egnet til dig.

Ring blot på 3888 7500 for tidsbestilling til en behandling eller en gratis konsultation. Du kan også skrive en mail til info@tku.dk.

Kvinde før og 6 måneder efter dermaroller behandlinger.

Dermaroller behandling før- og efter 6 måneders behandling. Det tager sin tid, når en solskadet hud skal genopbygge sig selv. Det er derfor nødvendigt med en god mængde tålmodighed.

Hvad kan jeg opnå med en medicinsk dermaroller-behandling?

Dine fine linier kan mindskes og blødgøres. Behandlingerne kræver bedøvelse, men du kan sagtens gå på job næste dag. Er der specifikke områder som kræver “lidt ekstra”, vil det give et blåt mærke, som typisk varer en uges tid. Er rynkerne dybe, kan det være optimalt, at supplere med fillers som Restylane og Juvéderm. Få en friskere hud med en medicinsk dermaroller behandling.

Kvinde før og 6 måneder efter dermaroller behandlinger.

Samme kvinde før- og efter 6 mdr. dermaroller­behandling close-up fra venstre. Hos denne patient er der desuden suppleret med Clinical Super3 Booster fra Beauté Pacifique.

Medicinsk derma­roller-behandling - Hvilke områder er egnet?

  • Rynker omkring øjne, på overlæbe, hals og dekolletage. Herunder fine linier og grove porer
  • Solskader / pigmentproblemer
  • Ar, både atrofiske ar og acne-ar. Her skal kombineres med E-Dermastamp
  • Strækmærker
  • Brændskader

Afhængigt af område og hvor omfattende problemerne er, vil der være en down-time på 5-10 dage.

Din hud er 200 gange mere modtagelig

Når du lige har rullet og dermed påført din hud mange små huller, er den 200 gange mere modtagelig for optagelse og det ud­nyttes ved at tilføre vigtige komponenter, som stimulerer til dannelse af de elastiske komponenter i huden.

Hvordan foregår en medicinsk Dermaroller-behandling?

  • Huden afrenses
  • Huden bedøves med en effektiv creme du sidder med i ca. 30 minutter
  • Huden rulles med den valgte Dermaroller på 1,0 eller 1,5 mm
  • Huden indsmøres med Lipopeptid indeholdende Vitamin A og eller koncentreret hyaluronsyre
  • Huden påføres Dermaroller-MASK, som er en intensiv Hyaluronsyremaske

Vi anbefaler hjemmebehandling med Home Care Dermaroller 2-3 gange ugentligt i 4 uger op til behandlingen hos os, og herefter 2-4 medicinske behandlinger med 6-8 ugers mellemrum.
Dermaroller hjemmebehandling fortsættes under og efter den medicinske behandling 2-3 gange om ugen.

Kvinde før og 6 måneder efter dermaroller behandlinger.

Samme kvinde før- og efter 6 mdr. dermaroller­behandling close-up fra højre.

Hvordan virker en dermaroller til medicinsk brug?

Micro-needling er en meget kompleks proces, men princippet er meget let at forstå. I Micro-needling stimulerer vi ganske enkelt krop­pens naturlige evne til at hele sig selv. Dermarollerens patenterede nålespids forårsager en kon­trol­leret skade, som stimu­lerer til ny cellevækst. Bindevævs­celler også kaldet fibro­blaster omdannes derved til kollagen og elastin. Denne proces kaldes neo-collagenese.

Da micronålen er så fin og sylespids opstår der ikke et sår, og microhullet lukker sig derfor hurtigt igen. Huden forbliver intakt, men den opståede nerve­sti­mu­lans udløser en omfattende helings­proces. Tillige stimu­leres vores endo­thel­celler (de celler der beklæder indersiden af vores kar) til yder­ligere vækst. Herved dannes flere små kapillærer (blodkar) og blod­gennem­strøm­ningen øges i det behandlede område. Denne proces kaldes neo-angiogenese.

Derfor skal du ikke bruge lange nåle til hjemmebrug

Menneskets hud har en gennemsnitstykkelse på 1,5 mm og de Dermaroller vi benytter i klinikken er fra 1.0  til 1,5 mm. e-Dermastamp nålen er op til 2.0 mm. Disse behandlinger kræver en bedøvelse af huden. En behand­ling med nåle, der er længere end 0,25 mm vil være smertefuld og anvendes primært på patienter der er i narkose. For at undgå infek­tioner og andre ubehagelige bivirkninger, skal behandlinger med længere nåle altid udføres i kliniske omgivelser.

Selvom behandling med Dermaroller til medicinsk brug virker enkel, er det ikke en god idé at behandle dig selv. Uden viden om hudens anatomi, sterile omgivelser og den rette brug af rullen, risikerer du uønskede bivirkninger. Du kan skade din hud alvorligt og få alvorlige infektioner. En medicinsk rulle er en engangsrulle med nåle, der perforerer huden og må derfor ikke genbruges.

Ring for aftale Send en mail Tilmeld nyhedsbrev Send en sms

TKU - Så naturligt kan det gøres!