Hamsterkinder

Kvinde før- efterbillede. Hamsterkinder sløret med Restylane. En anelse spændstighed til læberne glatter på naturlig vis rynker omkring munden.

Mere harmoniske ansigtskonturer med mindre synlige hamsterkinder. Behandlingen er kombineret med let støtte til læberne for et naturligt resultat.

Hamsterkinder kan behandles med filler


Med alderen synker vores kinder, og næse-mund-furen bliver – afhængigt af ansigtets anatomi – mere tydelig. Samtidig kan mundvigene begynde at vende nedad.


Hamsterkinder kan ikke fjernes helt med filler, men de kan ofte sløres betydeligt. Ved at genskabe støtte de rigtige steder i ansigtet kan overgangen mellem kinder og kæbelinje blive mere harmonisk.


Ved en kosmetisk helhedsvurdering vurderer vi altid, hvilken behandling der vil give det mest naturlige resultat.

Hvordan kan filler hjælpe mod hamsterkinder?


En fillerbehandling kan sløre dine hamsterkinder, så de bliver mindre synlige. Det kan dog være en kompleks behandling, som ofte bygges op over flere behandlinger.


Er målet at mindske den fold, som er opstået, kan det være nødvendigt at skabe støtte omkring mund, hage og læber. Ønskes et mere elegant resultat, kan behandling af kindben og æblekinder samtidig styrke ansigtets naturlige hjerteform og fremhæve det feminine udtryk. Hos nogle kan det også være en fordel at forbedre kæbelinjen, så ansigtets konturer bliver mere tydelige.


Er du så ung, at hamsterkinderne endnu ikke er opstået, kan en behandling af kindbenene være med til at forebygge deres udvikling.

Kvinde før- efterbillede. Behandling af hamsterkinder kombineret med en forstørrelse af læberne.

Et mere harmonisk ansigt med mindre synlige hamsterkinder. Behandlingen er kombineret med let støtte omkring munden og læberne for et naturligt resultat.

Bevar dit unikke udtryk


Alle mennesker har deres eget ansigt og deres eget udtryk. Derfor tilpasses behandlingen altid den enkelte.


Nogle ønsker forebyggende behandlinger i en yngre alder, mens andre først vælger behandling mange år senere. Der findes ikke en rigtig alder – kun det tidspunkt, der er rigtigt for dig.


Vores kosmetiske helhedsvurderinger er gratis og uforpligtende.

Vi afstemmer altid forventningerne


Ikke alle hamsterkinder kan sløres tilstrækkeligt med filler. Det afhænger blandt andet af, hvor meget kinderne er sunket, og hvor meget volumen der er tabt. Vi lægger stor vægt på at afstemme forventningerne, så du får et realistisk billede af, hvad der kan opnås.

Er filler ikke den rigtige løsning, kan et kirurgisk ansigtsløft i nogle tilfælde være et bedre valg. Det udfører vi ikke, men vi rådgiver dig ærligt om dine muligheder, så du kan træffe den beslutning, der passer bedst til dig.

Klar til en faglig vurdering?

Har du spørgsmål til behandling af hamsterkinder? Så er du velkommen til at sende os en besked. Vi svarer hurtigst muligt.

 
 
 
 
 
 

Vores privatlivspolitik indeholder information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Privacy policy

OK