Nasolabialfurer

- behandling af furer fra næse til mund

Behandling af nasolabialfurer


Nasolabialfuren – også kaldet nasolabiallinjen eller nasolabialfolden – er furen, der løber fra næsefløjen ned mod mundvigen. Hos nogle kan den behandles med filler, men hos andre kan en direkte udfyldning være medvirkende til, at ansigtet kommer til at se behandlet ud. Derfor vurderer vi altid, hvad der er årsagen til furen, og om den bedste løsning er behandling af selve nasolabialfuren, genskabelse af støtte og volumen til kinderne eller en kombination af begge dele.


Nasolabialfuren kan samtidig være ganske klædelig. Den er med til at fremhæve ansigtets karakter og understøtter ofte æblekinderne. Målet er derfor ikke altid at fjerne furen helt, men at skabe et naturligt og harmonisk resultat. Læs mere nedenfor.

Kvinde før og efter Restylanebehandling i næse mund furen
Kvinde før Restylanebehandling i næse mund furen
Kvinde efter Restylanebehandling i næse mund furen

Kvinde før og efter behandling af nasolabialfurer. Resultatet er opnået med en individuel behandlingsplan med fokus på et naturligt udtryk.

Skal man behandle nasolabialfuren?


Det skal man langt fra altid. Furen fra næse til mund kan være mere eller mindre fremtrædende, og den kan være både naturlig og klædelig.


Ofte er den mest elegante løsning at behandle årsagen ved at løfte kinderne. I andre tilfælde giver en kombination af behandling af kinderne og selve nasolabialfuren det bedste resultat. Nogle patienter har dog glæde af en direkte behandling af nasolabialfuren for at opnå et friskere udtryk.


Ansigtet skal altid vurderes som en helhed. Det handler om at vide, hvornår man skal behandle årsagen, hvornår symptomet skal behandles – og hvornår det er bedst slet ikke at behandle. Den rigtige løsning afhænger altid af den enkelte patients ansigt og ønsker.

Kvinde før og efter behandling af nasolabiale furer

Kvinde før og efter en individuel fillerbehandling med fokus på kinderne samt let behandling af nasolabialfurer, mundvige og læber. Bemærk hvordan løftet af kinderne mindsker furen fra næse til mund og genskaber ansigtets proportioner.

Hvordan opstår næse mund furen?


Nasolabial furen kan være mere eller mindre udtalt, og det er der mange årsager til. Det kan være på grund af, hvordan vores mimik fungerer. Hvis dit smil sidder lige der, er det der huden knækker, og med tiden, når kinderne synker, vil den blive mere tydelig. Hudens grad af elasticitet samt tyngdekraftens virkning, er også faktorer, der spiller ind når vi vurderer hvilken behandling, der er optimal for den enkelte.

Filler i nasolabialfuren kan se kunstigt ud


Behandles næse-mund-furen med filler, er området i risiko for at blive fortykket. Efter vores mening klæder det ingen. Smilet kan blive mere stift, og det naturlige udtryk kan gå tabt.


Derfor skal man altid være varsom med behandling omkring mund, mundvige og læber. Hos nogle er den bedste løsning at behandle selve nasolabialfuren. Hos andre opnås det mest naturlige resultat ved først at genskabe støtte og volumen i kinderne eller ved en kombination af begge behandlinger.


Ønskes et naturligt resultat, skal man respektere den enkeltes personlige ansigtstræk og fremhæve de feminine eller maskuline træk på smukkeste vis. At lave denne vurdering kræver stor erfaring samt sans for det æstetiske.

Har du spørgsmål om nasolabialfurer?

Er du i tvivl om, hvilken behandling der passer bedst til dig, eller ønsker du en faglig vurdering af dine muligheder, er du velkommen til at sende os en besked. Vi svarer hurtigst muligt.

 
 
 
 
 
 

Vores privatlivspolitik indeholder information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Privacy policy

OK