POSER UNDER ØJNENE

OPERATION AF POSER UNDER ØJNENE – NEDRE ØJENLÅG


Alle kan vi have poser under øjnene, især når vi lige er vågnet. Med tiden kan vi få så løs hud, at poserne ikke går væk igen. Hos nogle er poser under øjnene værst om morgenen og hos andre er de mere konstante. Poser under øjnene opstår af forskellige årsager, og selvom det kan synes ens, er det ikke alle der er egnet til kirurgisk behandling. Men er du egnet og har du poser under øjnene, kan de fjernes næsten sporløst med en operation af de nedre øjenlåg.


Fordi ikke alle er egnet til denne type operation, vil vi gerne invitere dig til en gratis og uforpligtende konsultation for at vurdere, om denne operation er egnet til netop dig.

Thomas forundersøger patient
Thomas forundersøger patient

SPECIALLÆGE THOMAS KJÆR UHLIG

Her forundersøges en mand i forbindelse med en gratis og uforpligtende konsultation før en øjenlågsoperation.

Kvinde før og efter øvre og nedre øjenlågsoperation closeup
Kvinde før og efter operation af tunge øjenlåg og poser under øjnene

ØVRE OG NEDRE ØJENLÅG

Her ses hvordan en operation af både de nedre og de øvre øjenlåg har resulteret i et friskere udseende.

HVORDAN FÅR JEG OPERERET MINE TUNGE ØJENLÅG?

Du skal til en indledende konsultation, hvor vi sammen beslutter om det er det rigtige for dig. Ved tidsbestilling til operation udleveres udførlig instruktion om hvordan du skal forholde dig både før og efter operationen for at sikre et optimalt resultat. Endvidere medgives vitaminpiller til indtagelse fra 7 dage før operationen.

HVORDAN FOREGÅR EN ØJENLÅGS­OPERATION?

Operationen foretages af øjenlæge Thomas Kjær Uhlig og foregår altid i lokalbedøvelse. Inden og under operationen vurderes det, hvor meget hud der skal fjernes for at få et flot resultat. Når overskydende hud er fjernet, sys huden med en teknik, hvor tråden ligger usynligt under huden. Man ser dog knuder og plastre i hver ende. Denne teknik sikrer minimalt synlige ar. Trådene fjernes efter 7 dage.

FJERNELSE AF FEDT UNDER ØJNENE

Efter inspiration fra kursus i Los Angeles, er vi med tiden blevet mere restriktive med fjernelse af fedtvæv under øjnene. Vi vælger nu ofte, at bevare om ikke alt fedtvævet så dog en del af dette, og i stedet efter helingen af arrene, udviske en eventuel rest af fordybningen under øjnene med filler. Årsagen til dette er, at en del af de patienter som tidligere fik fjernet større mængder fedtvæv, senere i livet kan blive lidt udhulede under øjnene, hvilket naturligvis er uheldigt. Der er dog enkelte som har så meget fedtvæv under øjnene, at det stadig er hensigtsmæssigt at fjerne en del af fedtet. Læs evt. om behandling med fillers under øjnene også kaldet en tear trough behandling.

HVORFOR VÆLGE THOMAS KJÆR UHLIG?

Vi har stor ekspertise i at lave næsten usynlige ar. Ved at lægge snittet lige under de nederste øjenvipper og samtidig anvende en særlig teknik til at sy det sammen, holdes sporene fra operationen godt skjult. Du kan glæde dig over resultatet, når du ser dit friskere jeg i spejlet. Vores patienter melder tilbage, at det er en god oplevelse at blive opereret her, og resultaterne er flotte og naturlige.

Mand før og efter operation af poser under øjnene closeup
Mand før operation af poser under øjnene
Mand efter operation af poser under øjnene

LØS HUD UNDER ØJNENE

Her ses hvordan en operation af de nedre øjenlåg har resulteret i et friskere udseende.

Mand før og efter operation af poser under øjnene closeup

NEDRE ØJENLÅG

Bemærk, at den lille skønhedsplet under nedre øjenlåg er rykket væsentligt op i forbindelse med operationen. Efterbilledet er taget ca. 2 måneder efter operation. Snittet ses allerede nu som en næsten umærkelig rødlig streg.

FAQ'S OM OPERATION AF NEDRE ØJENLÅG


Er det smertefuldt?
En anelse i forbindelse med bedøvelsen. Patienterne har normalt ikke ondt efter operationen.


Hvor længe skal jeg være sygemeldt?
Det er normalt at blive lidt blå under øjnene efter denne type operation. De fleste holder fri i nogle dage efter operationen. Vi plejer at sige, at der går en uge, inden du er til pænt brug igen.


Er bivirkninger ved en øjenlågsoperation?
Oftest ses hævelse og blå mærker. Indgrebet må betragtes som ret sikkert, forudsat at det er udført af en erfaren kirurg.


Dækker sygesikringen eller min sundhedsforsikring?
Operation af nedre øjenlåg betragtes som en kosmetisk operation, og er derfor ikke dækket af hverken sygesikringen eller sundhedsforsikringer.

Skal vi ringe dig op eller skrive til dig?

 
 
 
 
Jeg accepterer klinikkens privatlivspolitik
 
 

Vores privatlivspolitik indeholder information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.