Vi er Anne Birgitte Uhlig og Thomas Kjær Uhlig. Vi driver klinikken sammen, og har nu gjort det i mere end
år. Desuden er vi gift og det har vi været i
år.
Vi er specialister i øjenlågsoperationer og kosmetiske behandlinger med Botox og fillere som Restylane og Juvéderm.
Hvis du vil vide mere om os, kan du læse lidt videre. Vi starter med det faglige, og så tager vi lidt af det mindre faglige til sidst.
Thomas Kjær Uhlig er speciallæge i øjensygdomme og har over års erfaring i øjenlågskirurgi.
Anne Birgitte er anæstesi- og intensivsygeplejerske og har desuden erfaring som operationssygeplejerske. Anne Birgitte har arbejdet med Botox og Restylane i år.
Da vi ofte får spørgsmålet; “har du selv fået lavet noget?” er det et naturligt sted at starte med, at svare på netop det spørgsmål.
Det største jeg har fået lavet er en øjenlågsoperation. Det var naturligvis Thomas som førte kniven. Og som den største kylling nord for alperne kan jeg godt tillade mig at sige, at hvis jeg kan, ja så kan du også. Det gør selvfølgelig lidt ondt at få lagt bedøvelsen, men det var det eneste, og jeg var klar som værtinde juleaften dagen efter.
Derudover har Thomas æren af at lave mine læber, kindben og andre småjusteringer med med filler. Skinbooster til at holde min hud fin og Botox så kæben slapper af og jeg får et smallere kæbeparti og også Botox i pande, bekymringsrynke og smilerynker. Kan jeg overhovedet vrikke med ørerne - nej det har jeg aldrig kunnet, men jeg er sikker på at du vil synes, at min mimik ser helt naturlig ud.
Jeg har også fået lavet mine øjenlåg, hele to gange. Jeg har prøvet vores andre behandlinger men synes lige nu, at tingenes tilstand er som den skal være.
Vi bor på Frederiksberg og nyder den korte vej til klinikken. Vi har boet her i over år og elsker at bo i den lille grønne oase midt i København. Vi har 2 børn, Sophie år og Jacob år. Sophie går i gymnasiet og Jacob er i mesterlære som kok.
Vores interesser er primært relateret til det vi laver i klinikken - heldigvis, for det kræver sin blæksprutte at være selvstændig.
Børnene har selvfølgelig fyldt meget i mange år og gør det stadig, bare på en anden og mindre krævende måde. Vi har altid nydt naturen og finder gerne roen i de svenske skove når tiden tillader det. Dette giver anledning til lange traveture i skoven og gode bøger foran brændeovnen. Anne Birgitte elsker krimier og Thomas læser mest faglitteratur. Sidst, men ikke mindst, så nyder vi også gode film og serier på Netflix og lignende steder.
Anne Birgitte strikker og da hun tilbragte en del af sin barndom på Færøerne, så er det oftest efter færøske mønstre der bliver produceret endnu en uundværlig sweater til samlingen. Anne Birgitte er perfektionist og det er sket flere gange, at en lille fejl har fået hende til at trevle hele trøjen op og starte forfra. Anne Birgitte elsker t deltage i diverse workshops og strikkefestivaller for at udvide sin “strikkeviden”. Anne Birgitte passer sin morgentræning og nyder, sammen med Thomas, ture på mountainbike i skoven.
Thomas elsker lækkert værktøj. Det gælder både kirurgiske instrumenter men også til at arbejde med træ eller biler. Thomas har selv lavet vores køkken og finder stor glæde i håndværksmæssige udfordringer. Computeren (Mac) fylder også en del, både som arbejdsredskab (eksempelvis denne hjemmeside), men så sandelig også som fritidsbeskæftigelse. Og som noget nyt har han fundet glæden ved at spille billard frem igen, og det er så heldigt, at det er noget han har gør sammen med sin søn Jacob. Thomas er desuden stor fan af sin romaskine (concept2-for dem som kunne have interesse) og ror hver eneste dag før arbejdstid. Thomas er også glad for mountainbiketure i skoven.